Er dit sind det mest støjende sted i verden?

Har du nogensinde lagt dig til at sove – kun for at mærke tankerne larme endnu højere end verden omkring dig?

Vi bærer ofte rundt på oplevelser, ord og følelser, som ikke længere hører til i vores liv. Og alligevel giver vi dem bolig i vores sind. I denne artikel inviteres du ind i zen-praksissen hōge – kunsten at give slip – og i fortællingen om to munke, som måske også bærer på noget, du genkender.

Hvad ville der ske, hvis du lagde din mentale bagage fra dig – bare for et øjeblik?

Hvad fylder dit sind?

Bærer du på tanker eller følelser, der har siddet fast i ugevis – måske i årevis?

I zen taler man om hōge (udtales hoh-geh): evnen til at give slip. Ikke som en flugt, men som en bevidst handling. Når vi giver slip, skaber vi plads. Rum til nærvær, til ro – og til det liv, der sker lige nu. Men at give slip kræver mod.

For vi har ofte knyttet os følelsesmæssigt til det, vi burde lægge fra os.

Til vrede.

Til hændelser.

Til mennesker, vi ikke længere har i vores liv.

Den gamle historie om to munke

To zenbuddhistiske munke – en mester og en novice – var på rejse. Ved en flod mødte de en ung kvinde, der ikke kunne krydse strømmen alene. Hun bad om hjælp.Munkene havde afgivet løfte om ikke at røre ved kvinder. Alligevel løftede mesteren hende op, bar hende over – og satte hende ned uden et ord. Timer senere spurgte novicen forarget: "Vi må ikke røre kvinder. Hvordan kunne du bære hende?" Mesteren svarede roligt: "Jeg satte hende ned ved floden. Det er dig, der stadig bærer hende." Fortællingen peger på noget, vi alle kender: Hvor ofte bærer vi stadig rundt på noget, der for længst burde være sat ned?

Kunsten at give slip – Hōge

Hōge er ikke glemsel. Det er ikke fortrængning. Det er en bevidsthed om, hvad du vælger at bære med dig – og hvad du med venlighed kan lægge fra dig. Det handler om: - Ikke-tilknytning – at forstå, at alting er midlertidigt. - Accept – at lade det være, som det er. Ikke nødvendigvis forstå det, men favne det. - Nuet – at være lige her, uden at sidde fast i det, der var, eller det, der måske kommer. - Ikke-dømmende opmærksomhed – at møde dig selv og verden med blidhed i stedet for dom. Når vi giver slip, sker der noget. Vi får adgang til en fred, vi ikke kan tænke os til. En ro, der kun kan mærkes.

Hvordan gør man?

Start i det små. Det behøver ikke være dramatisk.

Skriv det ned

Start med en sætning, du ikke længere vil gentage for dig selv.

En skyld, du ikke længere vil bære.

Et øjeblik, du vil lade blive i fortiden.

- Luk øjnene.

- Træk vejret dybt.

- Spørg dig selv:

Hvad i dit liv er du klar til at give slip på – men holder stadig fast i?
Hvad ville der ske, hvis du lagde det fra dig – bare et øjeblik?
Er der noget, jeg stadig bærer på – som ikke længere tjener mig?
Hvordan ville dit liv føles, hvis du kunne møde dig selv med mindre dom og mere accept?

Riv så papiret i stykker, lad det gå.

En sidste refleksion

Vi tror ofte, at det er ydre omstændigheder, der støjer – men nogle gange er det os selv, der larmer mest.

Tankerne, vi holder fast i.

Fortiden, vi ikke giver slip på.

Zen minder os om, at vi ikke behøver kæmpe imod.

Vi kan bare sætte hende ned.

Og gå videre.

Tak til jer som inspirerer mig – og tak til dig, fordi du tog dig tid til at læse med.

Blev du opmærksom på noget, du er klar til at slippe …