Har du sat glasset fra dig?

Vi bærer alle på noget – bekymringer, følelser eller gamle historier, vi ikke helt har fået sat fra os. Måske holder du stadig fast i noget, der føles trygt, men som for længst er blevet tungt.

I denne artikel deler jeg en gammel historie om en munk, et glas og en sandhed, der ramte mig dybt. Du inviteres med ind i refleksionen om, hvordan vi kan øve os i at give slip – ikke for at miste, men for at leve lettere og friere.

Har du også svært ved at give slip?

Jeg kender det alt for godt. At holde fast – lidt for længe – i noget, der burde have fået lov at glide.

En tanke, en relation, en følelse.

Jeg tror, det handler om frygten for at miste.

Som om jeg mister en del af mig selv, når jeg giver slip.

Men måske ligger friheden ikke i at holde fast.

Måske ligger den i at turde slippe.

Et glas med ris

For nylig blev jeg mindet om en historie, som satte det hele i perspektiv: En munk står foran sine novicer med et lille glas ris i hånden. Han spørger: “Hvor tungt tror I, det her glas er?

Der bliver gættet: 100 gram. 200 gram. Men munken smiler og svarer: Det handler ikke om vægten. Det handler om, hvor længe jeg holder det. Et minut – ingen problem. En time – det bliver tungt. En hel dag – det bliver uudholdeligt. Glassets vægt ændrer sig ikke, men jo længere jeg holder det, jo tungere føles det.Sådan er det også med vores bekymringer og byrder. Jo længere vi bærer dem, jo mere smertefulde bliver de. Derfor er det vigtigt at kunne sætte glasset fra sig.”

Hvorfor er det så svært?

For mig ramte det. For jeg ved godt, at jeg nogle gange går rundt med “glasset” hele dagen. Eller i årevis. Jeg holder fast – for at føle mig tryg. Men byrden bliver tungere. Ikke lettere.

Det er en fin grænse mellem at give slip og føle, at man mister noget vigtigt. Men jeg har opdaget, at det jeg mister, ofte er det, der holder mig tilbage.

Når jeg klamrer mig til noget, der ikke længere passer ind i mit liv – så lukker jeg også døren til det nye, der måske venter lige om hjørnet.

At give slip gennem meditation

Én af de måder, jeg øver mig i at give slip på, er gennem meditation. Her får jeg lov til at møde mine tanker – og lære at slippe dem, én efter én.

Her er tre praksisser, jeg selv bruger:-

Åndedrætsmeditation: Med hver udånding forestiller jeg mig, at noget slipper. En tanke, en bekymring, et gammelt mønster.
Visualisering: Jeg ser for mig, at jeg stiller “glasset” fra mig. Og mærker hvordan skuldrene sænker sig.
Kærlig-venligheds-meditation: Når det handler om en person eller relation, sender jeg tak og varme i tankerne. Så slipper jeg med et åbent hjerte – ikke med modstand.

At vokse – ikke miste

At give slip handler ikke om at glemme eller fornægte. Det handler om at give dig selv lov til at vokse videre. Som et træ, der smider sine blade om efteråret – ikke fordi det har mistet dem, men fordi det gør plads til noget nyt.

Hvad holder du fast i lige nu – som ikke længere nærer dig?
Hvilken følelse ville opstå, hvis du gav slip – bare for et øjeblik?
Hvad kunne du få plads til, hvis du satte “glasset” fra dig?

En sidste reflektion

Munken lærte os noget enkelt – men sandt:

Det bliver tungt, når vi bærer på noget for længe.
Så måske handler det ikke om at give slip for evigt.
Måske handler det bare om at sætte glasset fra sig en stund.
Mærke skuldrene sænke sig.
Trække vejret lidt friere.

Blev du mindet om et glas, du er klar til at stille fra dig – bare et øjeblik.

Tak til jer som inspirerer mig – og tak til dig, fordi du tog dig tid til at læse med.