Umage med livet
- Heidi Kristoffersen
- 16. apr.
- 3 min læsning
Opdateret: 19. apr.
At gøre sig umage med sit eget liv. Hvad vil det egentlig sige at gøre sig umage med sit liv?
I en tid hvor tempoet er højt, og præstation fylder meget, kan vi nemt komme til at leve på automatpilot. Men hvad sker der, når vi stopper op og spørger os selv, om vi lever i tråd med det, der virkelig betyder noget?
I denne artikel deler jeg min personlige rejse ind i begrebet livskunst – en rejse, der blev forstærket af både verdens uro og sygdommens sårbarhed. Jeg undersøger, hvordan vi kan leve mere bevidst og meningsfuldt ved at forbinde os til det nære, det smukke og det ægte.
Du inviteres med ind i refleksioner om filosofi, spiritualitet og psykologi – og måske møder du undervejs et glimt af din egen livskunst.

Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet: Får jeg egentlig det ud af livet, som jeg ønsker – lige her og nu?
For nogle år siden blev jeg introduceret til begrebet livskunst. Et ord, jeg ikke kendte dengang – men som vakte noget i mig. En nysgerrighed. Et kald. Det blev begyndelsen på en personlig odyssé, hvor jeg stille og roligt begyndte at forme min egen tilgang til det at leve.
En personlig rejse
Under corona-nedlukningen begyndte ordet livskunst for alvor at slå rødder i mig. Verden stod på hovedet. Vi trak os væk fra hinanden – og kom alligevel tættere. Pludselig var det nære og meningsfulde i centrum. Frygten og sårbarheden blev tydelige – og med dem, spørgsmålet om, hvordan jeg egentlig ønsker at leve.
Refleksionerne fik en ny dybde, da jeg i efteråret fik konstateret brystkræft. Jeg blev en del af en statistik, ingen ønsker at tilhøre. I dag er jeg kræft fri, men stadig i behandling.
Jeg er et andet sted, men ikke den samme.
Sårbarhed og styrke
Min første reaktion var klassisk: Det klarer jeg selv. Superwoman på banen. Klar til kamp.
Men denne gang kunne jeg ikke stå alene. Min familie, mine venner og kollegaer samlede sig omkring mig – som en ring af kærlighed. Jeg lærte at tage imod. At det også er en styrke at række ud.
Og vigtigst: At tage mig af mig selv med samme omsorg, som jeg har for andre. Livets skrøbelighed stod klart – og med den en påmindelse: Gør dig umage med livet, mens du har det.
Hvad er livskunst?
For mig er livskunst ikke et mål – men en måde at være i livet på. En øvelse i at tage det alvorligt, uden at tage det tungt. En bevidsthed om, at vi selv er medskabere af det liv, vi lever.
Livskunst handler om at:
Investere i dig selv: At tage vare på dig selv, sætte retning, være nysgerrig på din egen udvikling.
Skabe balance: At mærke efter. Hvad giver glæde? Hvornår føles din hverdag som en helhed?
Udtrykke kreativitet: Ikke kun med pensel eller pen – men i måden du træffer valg, skaber, former og forandrer.
Nære relationer: At forbinde dig – med andre, med naturen, med fællesskabet.
Livskunstens rødder
Livskunst er ikke nyt. Allerede antikkens filosoffer stillede spørgsmålet: Hvordan lever vi et godt og lykkeligt liv?
Platon og Aristoteles talte om dyder, værdier og balance. I dag genopliver tænkere som Niels Overgaard disse gamle spørgsmål – og minder os om, at livskvalitet sjældent handler om præstation, men om nærvær, mening og mod til at være i det, der er.
Tre dimensioner af livskunst
Filosofisk livskunst - At leve i overensstemmelse med dine værdier. At turde stille de store spørgsmål. Og lytte til de svar, der måske ikke kommer med det samme.
Spirituel livskunst - At forbinde dig til noget større. Det kan være gennem meditation, bøn, naturen eller en stille stund med te i hånden. En påmindelse om, at vi er del af en større sammenhæng.
Psykologisk livskunst - At arbejde med dig selv indefra. At give plads til følelser, refleksion og selvforståelse. At forstå dine mønstre og finde nye veje i livet – med kærlighed og bevidsthed.
Et par spørgsmål til dig
Hvad betyder det for dig at gøre dig umage med livet?
Hvornår føler du dig mest forbundet til dig selv – og andre?
Hvad vil du gerne invitere mere af ind i dit liv lige nu?
En sidste reflektion...
Livskunst er ikke noget, vi opnår – det er noget, vi øver os på.
Hver dag, i det små.
Nogle dage føles det nemt.
Andre dage ikke.
Det er i forsøget, i nysgerrigheden og i kærligheden til livet, at vi finder en form for retning.
Tak til jer som inspirerer mig – og tak til dig, fordi du tog dig tid til at læse med.
Comentarios