Ja, det lyder lidt helligt, Autentisk bæredygtig ledelse

Men virkeligheden kræver noget andet end gamle svar. Hvad nu hvis det bare handler om at turde være menneske i en verden i opbrud?

Når jeg taler om autentisk bæredygtig ledelse, mener jeg en ledelsesform, der tager afsæt i menneskeligt nærvær, formålsdrevet retning og relationel intelligens – og som samtidig værner om både lederens og organisationens langsigtede trivsel og integritet. Det handler ikke om at være perfekt, men om at være rodfæstet og ægte – også når det er svært.

Og det betaler sig. Ifølge Gallup koster lavt engagement op mod 18 % af en medarbejders årlige løn i tabt produktivitet. I Danmark anslår Stressforeningen, at stress og psykisk mistrivsel koster samfundet ca. 14 milliarder kr. årligt, heraf en betydelig del i sygefravær og udskiftning. McKinsey har dokumenteret, at organisationer med menneskecentreret ledelse har 3 gange større sandsynlighed for at fastholde nøglemedarbejdere, og Deloitte (2023) viser, at bæredygtigt ledede virksomheder oplever op til 40 % bedre evne til at tiltrække talent og 30 % højere medarbejderfastholdelse.

I praksis betyder det lavere udgifter til rekruttering, onboarding og sygdom, mindre spildtid og højere stabilitet i kernekompetencer. Bæredygtig ledelse er ikke blot en kulturel nødvendighed – det er en økonomisk investering med dokumenteret afkast.

Vi kan ikke vende tilbage

Siden 2020 er lederrollen forandret. Ikke bare en lille smule, men grundlæggende. De black swan-events, som engang blev betragtet som sjældne undtagelser, er nu blevet det nye normale. I deres kølvand ligger udbrændte medarbejdere, pressede mellemledere og organisationer, der famler efter retning.

De klassiske dyder – styring, målstyring, top-down-kommunikation og præstationskultur – strækker ikke længere. Når mennesker mister mening, tillid og trivsel, mister organisationen sin bæredygtighed. Hvis vi fortsætter med at lede, som vi altid har gjort, risikerer vi ikke bare at miste medarbejdere – vi mister tillid, kultur og evnen til at navigere i det ukendte.

Bæredygtighed starter i kroppen

Vi taler ofte om bæredygtighed i forhold til klima og ressourcer. Men bæredygtig ledelse begynder i kroppen. En leder, der konstant ignorerer egne behov og grænser, bliver ikke en robust forandringsagent. Hun bliver et eksempel på det system, vi ønsker at forlade.

Danske tal fra Lederne (2023) viser, at 44 % af ledere har oplevet stresssymptomer det seneste år. Samtidig estimerer Stressforeningen, at stress koster samfundet op mod 14 mia. kroner årligt. Det er tydeligt, at vi ikke længere har råd til at ignorere sammenhængen mellem trivsel, ledelse og organisatorisk bæredygtighed.

Ledelse i sprækkerne

Når det kendte ikke længere virker, åbner der sig sprækker. Det er fristende at reagere med endnu et strategiprojekt, flere KPI’er og strammere struktur. Men det, vi i virkeligheden har brug for, er ledelse i sprækkerne: Evnen til at stå i det uperfekte. At være med det, der ikke kan fixes – og skabe mening og retning midt i kompleksiteten.

Otto Scharmer beskriver dette som bevægelsen fra downloading til presence: Vi må stoppe med at gentage gamle mønstre og begynde at lytte dybere – til os selv, til hinanden og til den fremtid, der vil ind gennem revnerne.

Mange ledere står alene i disse sprækker – med følelsen af at skulle bære både sig selv, teamet og forandringerne uden at vise tvivl. I min artikel “Ensomhed bag overblikket” skrev jeg om netop den skjulte ensomhed, der kan opstå i lederrollen, når vi mister forbindelsen til os selv og til et meningsfuldt fællesskab. Det er i det rum, autentisk ledelse bliver afgørende – ikke som endnu et krav, men som en mulighed for at komme hjem i sig selv midt i uvisheden.

Fremtidens ledelse vokser nedefra

Vi har brug for ledere, der ikke længere står ovenfor, men midt iblandt. Som tør stå rodfæstet – ikke for at være urokkelige, men for at kunne bøje sig med stormen uden at knække. Ledere, der arbejder relationelt, lyttende og med blik for både det nære og det systemiske.

I bogen “Gid min chef var høvding” beskrives høvdingeledelse som en form for autoritet, der ikke udspringer af hierarki, men af tillid. Høvdingen bærer fællesskabet og ser sin rolle som bærer af kultur og retning – ikke som kontrollør, men som nærværende følgesvend. Det er en ledelsesstil, der står i skarp kontrast til den klassiske chefrolle og taler direkte ind i behovet for bæredygtig ledelse i en kompleks tid.

Formålsdrevne organisationer, hvor kulturen og ledelsen arbejder med klarhed, relationer og retning, klarer sig ikke kun bedre menneskeligt – de klarer sig også bedre forretningsmæssigt. Deloittes Human Capital Trends Report (2023) viser fx, at sådanne organisationer oplever op til 30 % højere medarbejderfastholdelse og 40 % bedre evne til at tiltrække dygtige kandidater.

I min verden er Autentisk, bæredygtig ledelse er ikke en idealistisk drøm. Det er en praksis, som får mennesker til at trives – og organisationer til at leve.

Vil du være med til at fremelske den form for ledelse?

Så lad os tage rejsen sammen. Det starter ikke med en ny titel eller en ny strategi.

Det starter med dig!